A. Nimzowitsch
Skakverdensmesterskabskandidat
Som det ses på billedet kunne man tænke allerede i 1926, endda noget så genialt at vi kan bruge det i skakkens verden den dag i dag.... (foto: Chessbase)
Nimzowitsch døde i København i 1935, ved hans død skrev den daværende verdensmester Alexander Aljechin bl..a. følgende i Skakbladet: "....Det er vel overflødigt endnu en gang at gentage, at skakverdenen har lidt et stort tab ved Nimzowitsch´s død. Men jeg vil gerne tilføje - vel det største."
Og til sidst i nekrologen slutter han med "Æret være mindet om den store kunstner og det tit lidenskabelige, men altid retsindigt og ædelt tænkende menneske Aron Nimzowitsch".
Ikke så ringe endda, her er nogle af hans tanker:
Nimzowitsch havde en enkel slagplan mht. fjendtlige bønder på skakbrættet:
Først skal man lokke dem frem på banen, og så skal de likvideres!
Jo han var nok lidt påvirket af første verdenskrig og jødeforfølgelserne i 30-erne...
Han formulerede det således:
1.Først hæmme
2.Siden blokere
3.Til sidst tilintetgøre!
Mærk Dem mine ord! som Emma Gad ville have sagt....
Det ses mest tydeligt i f.eks
Fremstødsvarianten i Fransk
1.e4 e6 2.d4 d5 3.e5
og nu er det rette
3.... c5!
Hvorimod planen med det direkte slagsmål efter 3.... f6? er en fejl pga. 4.Ld3! , hvilket jeg selv har skrevet af efter Encyclopaedia Of Chess Openings bd.C 1974 (som skrev det af efter Keres) - et så tidligt f6 er ganske enkelt en misforståelse af stillingens krav, da bondekæden(d4-e5) skal angribes fra roden!
I denne stilling er bondekædens rod d4, spiller hvid så c3, er det c3/b2 som er roden til alt ondt (eller godt) og klares med bondemarch til b4/a3 på sigt.
Nu kan spillet fortsætte således
4.c3 Sc6 5.Sf3 Db6 6.Ld3?
(en harmløs fælde, men sådan spillede de bedste spillere meget for ca.100 år siden, bedre er 6.a3 eller 6.Le2)
6.... cxd4 7.cxd4 Ld7!
(Hop nu ikke i fælden med 7...Sxd4? 8.Sxd4 Dxd4 9.Lb5+ og dronningen ryger, hvilket bl.a. forfatteren af disse linier er hoppet i en enkelt gang i sin meget unge ungdom:) )
8.Le2
Og sort har glimrende spil, han spiller den gamle hovedvariant med et ekstra tempo, f.eks 8....Sh6! 9.b3 Sf5 10.Lb2 Lb4+ med sort fordel, det hvide spil er for omstændeligt, hvilket Nimzowitsch var den første til at bevise!
Efter istedet 8.00?! Sxd4 9.Sxd4 Dxd4 10.Sc3 har vi Milner-Barry Gambitten, som de bedste spilleres børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn stadig spiller, når de gerne vil vinde i angreb...
Det kan være svært at forsvare sig imod, hvis man ikke kender det, men køb en bog om Fransk (har selv dansk-fransk ordbogen fra Gyldendal, men den skriver ikke om denne stilling) inden du skal spille større turneringer, og så kan du såmænd klare dig på Danmarksplan!
Og med hvid kan du lære at spille
Nimzowitsch´s Blokadessystem:
Det opstår efter
1.e4 e6 2.d4 d5 3.e5 c5! 4.Dg4!?
fulgt af overdækning af e5, med træk som Dg3, Lf4, Te1 (og h4) som standardplan, hvilket er temmelig irriterende for sort ,der bliver helt klemt inde!
NB! Varianten er dog gendrevet i dag, men kan måske bruges i et enkelt lynparti....!
Og lidt enkel skak:
I diagramstillingen ses det positionelt sunde forsvar
"Nimzoindisk":
1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sc3 Lb4!
Og det er stadig godt i dag!
Så er der også noget med hvad man skal gøre hvis man har en isoleret bonde (på d4 f.eks), eller hvad man skal finde på for at bekæmpe sådan én, og noget med en irriterende "forpostspringer" på f.eks e5 osv.osv..... men kig nu selv i bøgerne!
Aron Nimzowitsch kom som bekendt hertil fra Letland (via Sverige) i 1922, og med sin excentriske adfærd og geniale tanker om skakkens principper, vakte han stor opmærksomhed såvel blandt almindelige skakspillere i Danmark som blandt verdens bedste spillere.
-Ingen tvivl om at Verdensmesteren Aljechin så ham som en potentiel trussel for sit verdensmesterskab.
-Ingen tvivl om at "Tysklands skaklærer" Dr. Tarrasch så ham som en irriterende kværulant (og konkurrent) der modarbejdede Tarrasch´s egne nærmest guddommelige vurderinger af hvad der var Sandheden i skak.
-Ingen tvivl om at Nimzowitsch´s bøger "Mit System" og "Die Praxis Meines Systemes"
(de hedder "My system" og "Chess Praxis" på engelsk) stort set holder vand i dag på "almindelig skakspiller-niveau"!
Bøgerne kan købes/skaffes fra f.eks Dansk Skaksalg eller lånes på biblioteket i Odense!
De engelske versioner er netop udkommet i reviderede udgaver, sjovt nok på Jacob Ågaards forlag som hedder...."Quality Chess".
I 1920-erne hjalp hans bøger folk til at rykke en klasse op fra f.eks 2.kl. (i dag ville man sige med max.rating 1699) til 1.kl.(1700-1899 i dag)
- det er min vurdering at en skakspiller der f.eks har lyst til at øge sin spillestyrke i dag, ved en målrettet indsats - f.eks over en sommerferie - virkelig kan øge sin spillestyrke fra 1000-1500 til ca.1700 i rating ved at gennemspille og forstå hans partier i ovennævnte bøger, måske suppleret af lidt uddybende kommentarer fra Næsby Skakklubs Skrapsakker!
Nimzowitsch fremstod nok som intellektuel og videnskabelig i sin forkærlighed for brugen af fremmedord, teorier og principfasthed, men han var også velset i praksis i den danske skakverden, hvor han ved sine utallige simultanforstillinger rundt om i landet og gennem sine højt kvalificerede turneringsberetninger og partikommentarer i Skakbladet gjorde et kæmpe indtryk !
Det kan anbefales at erhverve sig disse gamle numre af Skakbladet fra 1920-erne og følge med i Nimzowitsch & den dengang verdensberømte danske skakteoretiker Dr.Krauses skaklige og verbale dyster i Skakteoriens Laboratorium, så at sige!
Jeg erindrer - muligvis fra et af mine tidligere liv - at Aljechin var Nimzowitschs gæst i Danmark, og i den forbindelse udtalte sig særdeles positivt omkring en eventuel match om Verdensmesterskabet (hvis Nimzowitsch altså kunne stille med de fornødne moneter, hvilket som bekendt ikke lykkedes...)
Så Nimzowitsch måtte nøjes med sit berømte visitkort, der stod ca.sådan her:
A.Nimzowitsch, skakverdensmesterskabskandidat.
Nimzowitsch skabte et "skakboom" der bevirkede at de danske skakamatører på landsholdet 1927 hyldede deres træner som "Danmarks skaklærer" og tilskrev det hans fortjeneste,at de fik sølv ved skakolympiaden i London, hvor der naturligvis var lykønskningstelegram fra
Hans Majestæt Kong Kristian d.X!
Det sker desværre ikke så tit mere i den danske skakverden, men Kong Christian er jo også død.
Nimzowitsch var såmænd ikke selv med i London, men måtte finde sig i denne tiljublen da de kom hjem :)
Han påvirkede simpelthen alle de gode danske skakpillere fra 1920-erne til og med 1990-erne: Jens Enevoldsen, H.Norman-Hansen, Bjørn Nielsen, Erik Andersen, Poul Hage, Bent Larsen, Peter Heine Nielsen m.fl.
Og den senere verdensmester Tigran Petrosjan!
Siden hen er et tilsvarende dansk skakboom kun set i forbindelse med Bent Larsens indtræden på Verdensskakkens scene i 1960-70-erne, og VM-matchen Fischer-Spasskij 1972 på Island....
Har man forstået Nimzowitsch´s tankegang kan hans ideer føres frem til i dag, enten ved at spørge undertegnede om hvad der er sket siden! - eller ved at læse f.eks "Secrets Of Modern Chess Strategy", en fremragende men omfattende midtspilsbog af John Watson
Skakverdensmesterskabskandidat
Som det ses på billedet kunne man tænke allerede i 1926, endda noget så genialt at vi kan bruge det i skakkens verden den dag i dag.... (foto: Chessbase)Nimzowitsch døde i København i 1935, ved hans død skrev den daværende verdensmester Alexander Aljechin bl..a. følgende i Skakbladet: "....Det er vel overflødigt endnu en gang at gentage, at skakverdenen har lidt et stort tab ved Nimzowitsch´s død. Men jeg vil gerne tilføje - vel det største."
Og til sidst i nekrologen slutter han med "Æret være mindet om den store kunstner og det tit lidenskabelige, men altid retsindigt og ædelt tænkende menneske Aron Nimzowitsch".
Ikke så ringe endda, her er nogle af hans tanker:
Nimzowitsch havde en enkel slagplan mht. fjendtlige bønder på skakbrættet:
Først skal man lokke dem frem på banen, og så skal de likvideres!
Jo han var nok lidt påvirket af første verdenskrig og jødeforfølgelserne i 30-erne...
Han formulerede det således:
1.Først hæmme
2.Siden blokere
3.Til sidst tilintetgøre!
Mærk Dem mine ord! som Emma Gad ville have sagt....
Det ses mest tydeligt i f.eks
Fremstødsvarianten i Fransk
1.e4 e6 2.d4 d5 3.e5
og nu er det rette
3.... c5!Hvorimod planen med det direkte slagsmål efter 3.... f6? er en fejl pga. 4.Ld3! , hvilket jeg selv har skrevet af efter Encyclopaedia Of Chess Openings bd.C 1974 (som skrev det af efter Keres) - et så tidligt f6 er ganske enkelt en misforståelse af stillingens krav, da bondekæden(d4-e5) skal angribes fra roden!
I denne stilling er bondekædens rod d4, spiller hvid så c3, er det c3/b2 som er roden til alt ondt (eller godt) og klares med bondemarch til b4/a3 på sigt.
Nu kan spillet fortsætte således
4.c3 Sc6 5.Sf3 Db6 6.Ld3?
(en harmløs fælde, men sådan spillede de bedste spillere meget for ca.100 år siden, bedre er 6.a3 eller 6.Le2)
6.... cxd4 7.cxd4 Ld7!
(Hop nu ikke i fælden med 7...Sxd4? 8.Sxd4 Dxd4 9.Lb5+ og dronningen ryger, hvilket bl.a. forfatteren af disse linier er hoppet i en enkelt gang i sin meget unge ungdom:) )
8.Le2
Og sort har glimrende spil, han spiller den gamle hovedvariant med et ekstra tempo, f.eks 8....Sh6! 9.b3 Sf5 10.Lb2 Lb4+ med sort fordel, det hvide spil er for omstændeligt, hvilket Nimzowitsch var den første til at bevise!
Efter istedet 8.00?! Sxd4 9.Sxd4 Dxd4 10.Sc3 har vi Milner-Barry Gambitten, som de bedste spilleres børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn stadig spiller, når de gerne vil vinde i angreb...
Det kan være svært at forsvare sig imod, hvis man ikke kender det, men køb en bog om Fransk (har selv dansk-fransk ordbogen fra Gyldendal, men den skriver ikke om denne stilling) inden du skal spille større turneringer, og så kan du såmænd klare dig på Danmarksplan!
Og med hvid kan du lære at spille
Nimzowitsch´s Blokadessystem:
Det opstår efter
1.e4 e6 2.d4 d5 3.e5 c5! 4.Dg4!?
fulgt af overdækning af e5, med træk som Dg3, Lf4, Te1 (og h4) som standardplan, hvilket er temmelig irriterende for sort ,der bliver helt klemt inde!
NB! Varianten er dog gendrevet i dag, men kan måske bruges i et enkelt lynparti....!
Og lidt enkel skak:
I diagramstillingen ses det positionelt sunde forsvar"Nimzoindisk":
1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sc3 Lb4!
Og det er stadig godt i dag!
Så er der også noget med hvad man skal gøre hvis man har en isoleret bonde (på d4 f.eks), eller hvad man skal finde på for at bekæmpe sådan én, og noget med en irriterende "forpostspringer" på f.eks e5 osv.osv..... men kig nu selv i bøgerne!
Aron Nimzowitsch kom som bekendt hertil fra Letland (via Sverige) i 1922, og med sin excentriske adfærd og geniale tanker om skakkens principper, vakte han stor opmærksomhed såvel blandt almindelige skakspillere i Danmark som blandt verdens bedste spillere.
-Ingen tvivl om at Verdensmesteren Aljechin så ham som en potentiel trussel for sit verdensmesterskab.
-Ingen tvivl om at "Tysklands skaklærer" Dr. Tarrasch så ham som en irriterende kværulant (og konkurrent) der modarbejdede Tarrasch´s egne nærmest guddommelige vurderinger af hvad der var Sandheden i skak.
-Ingen tvivl om at Nimzowitsch´s bøger "Mit System" og "Die Praxis Meines Systemes"
(de hedder "My system" og "Chess Praxis" på engelsk) stort set holder vand i dag på "almindelig skakspiller-niveau"!
Bøgerne kan købes/skaffes fra f.eks Dansk Skaksalg eller lånes på biblioteket i Odense!
De engelske versioner er netop udkommet i reviderede udgaver, sjovt nok på Jacob Ågaards forlag som hedder...."Quality Chess".
I 1920-erne hjalp hans bøger folk til at rykke en klasse op fra f.eks 2.kl. (i dag ville man sige med max.rating 1699) til 1.kl.(1700-1899 i dag)
- det er min vurdering at en skakspiller der f.eks har lyst til at øge sin spillestyrke i dag, ved en målrettet indsats - f.eks over en sommerferie - virkelig kan øge sin spillestyrke fra 1000-1500 til ca.1700 i rating ved at gennemspille og forstå hans partier i ovennævnte bøger, måske suppleret af lidt uddybende kommentarer fra Næsby Skakklubs Skrapsakker!
Nimzowitsch fremstod nok som intellektuel og videnskabelig i sin forkærlighed for brugen af fremmedord, teorier og principfasthed, men han var også velset i praksis i den danske skakverden, hvor han ved sine utallige simultanforstillinger rundt om i landet og gennem sine højt kvalificerede turneringsberetninger og partikommentarer i Skakbladet gjorde et kæmpe indtryk !
Det kan anbefales at erhverve sig disse gamle numre af Skakbladet fra 1920-erne og følge med i Nimzowitsch & den dengang verdensberømte danske skakteoretiker Dr.Krauses skaklige og verbale dyster i Skakteoriens Laboratorium, så at sige!
Jeg erindrer - muligvis fra et af mine tidligere liv - at Aljechin var Nimzowitschs gæst i Danmark, og i den forbindelse udtalte sig særdeles positivt omkring en eventuel match om Verdensmesterskabet (hvis Nimzowitsch altså kunne stille med de fornødne moneter, hvilket som bekendt ikke lykkedes...)
Så Nimzowitsch måtte nøjes med sit berømte visitkort, der stod ca.sådan her:
A.Nimzowitsch, skakverdensmesterskabskandidat.
Nimzowitsch skabte et "skakboom" der bevirkede at de danske skakamatører på landsholdet 1927 hyldede deres træner som "Danmarks skaklærer" og tilskrev det hans fortjeneste,at de fik sølv ved skakolympiaden i London, hvor der naturligvis var lykønskningstelegram fra
Hans Majestæt Kong Kristian d.X!
Det sker desværre ikke så tit mere i den danske skakverden, men Kong Christian er jo også død.
Nimzowitsch var såmænd ikke selv med i London, men måtte finde sig i denne tiljublen da de kom hjem :)
Han påvirkede simpelthen alle de gode danske skakpillere fra 1920-erne til og med 1990-erne: Jens Enevoldsen, H.Norman-Hansen, Bjørn Nielsen, Erik Andersen, Poul Hage, Bent Larsen, Peter Heine Nielsen m.fl.
Og den senere verdensmester Tigran Petrosjan!
Siden hen er et tilsvarende dansk skakboom kun set i forbindelse med Bent Larsens indtræden på Verdensskakkens scene i 1960-70-erne, og VM-matchen Fischer-Spasskij 1972 på Island....
Har man forstået Nimzowitsch´s tankegang kan hans ideer føres frem til i dag, enten ved at spørge undertegnede om hvad der er sket siden! - eller ved at læse f.eks "Secrets Of Modern Chess Strategy", en fremragende men omfattende midtspilsbog af John Watson
Ingen kommentarer:
Send en kommentar