mandag den 14. september 2009

Sådan bliver du en bedre skakspiller!


Den mangeårige suveræne Verdensmester i skak Mikhail Botvinnik (verdensmester 1948-1957, 1958-60 & 1961-63), blev citeret for følgende i Hans Kmoch: "Botwinnik Lehrt Schach", som er en fremragende bog , men sikkert er svær at skaffe tilveje nutildags!:

Når din modstander har trukket, stil da flg.kontrolspørgsmål:
1) Er der direkte trusler for hånden?
2) Hvad er hans(hendes) hensigt taktisk og strategisk?
3) Er der opstået en svækkelse i hans(hendes) stilling?
4) Hvilke forandringer skabte hans (hendes) sidste træk med stillingen på brættet?

Hvis du stiller dig selv de spørgsmål INDEN du trækker, kan du undgå mange problemer!
Det er en vanesag at bruge dem, i starten er de svære at huske, men efterhånden bliver de en integreret del af din skakpersonlighed, så det bliver lige som når man har lært at køre bil....
Sådan har jeg det i hvert fald efter at have øvet 30 år på ovenstående, så tænker jeg ikke over det bevidst men nærmere ubevidst!
Selvfølgelig kan spørgsmålene forbedres, men vent med det til du har vænnet dig til ovenstående!
Jeg skal på et tidspunkt nok skrive et andet sted hvad forbedringen er...!
Den første udfordring er selvfølgelig at forstå hvad spørgsmålene egentlig dækker over - spørg bare!

(og et lille tip er så - INDEN du rører ved den brik du har til hensigt at flytte, at stille dig selv et lille træk-i-nødbremsen-spørgsmål a la "Hvilke forandringer sker der med stillingen hvis jeg trækker det her?", eksempelvis kan man forestille sig at hvid spiller Sf3-g5 og dermed fjerner dækningen af h2 og tillader Dd6xh2+ mat! Ubehageligt!)
Per

Ingen kommentarer: